I disse dage og uger kan det næsten ikke undgås, at vi overvejer vores udgifter – og hvordan vi lever vores hverdag.
Jeg kan fornemme og høre, at mange gør sig tanker om, hvordan man fortsat kan leve glutenfrit på en økonomisk rentabel måde.
Og det vil jeg naturligvis gerne komme med mine input til.
Sparetip nr. 1 – Brug rester i bolledejen
Brug alle dine rester, når du bager glutenfrit.
Når du har styr på at bage glutenfrit brød og mester Strukturmetoden®, kan du sagtens begynde at tilsætte andre ingredienser end dem, jeg har skrevet i opskriften.
Strukturmetoden® er nemlig en grundmetode, der gør, at du altid har mulighed for at rette til, så brødet passer til dine præferencer.
Det er altså ekstra smart i sparetider!
Det betyder nemlig, at du kan bruge rigtig mange af dine rester, som måske ellers ville blive smidt ud, i din glutenfrie bagning.
Du kan fx bruge:
★ Gulerodssalat eller anden råkost.
★ Kogte ris eller andre kerner.
★ En rest havregrød, hirsegrød eller chiagrød.
★ Den sidste rest mysli, som ingen gider at spise.
★ En rest mælk, yoghurt eller creme fraiche, der er ved at blive lidt træt.
Tag fx udgangspunkt i denne opskrift og tilføj 1-2 dl af dine rester.
Du sparer både på økonomien, og det giver en god mæthed!
Sparetip nr. 2 – Tænk i mæthed
Sørg for at det, du bager og spiser, mætter dig.
Brød er ikke bare brød…
Der er stor forskel på, hvor meget en bolle mætter dig afhængig af, hvad den er lavet af.
Derfor kan der være god fornuft i at betale mere for et brød eller en råvare, hvis du får mere mæthed for pengene.
Eksempel:
En vacuumpakket bolle fra supermarkedet koster måske noget mindre end en hjemmebagt bolle med fuldkorn.
Men hvis den hjemmebagte bolle mætter dig i dobbelt så lang tid – eller måske mere – er det pengene værd på det næste måltid!
Eller på det, der ellers normalt ville ryge indenbords imellem måltiderne…
Ofte falder man i snacks (som er en dyr post i madbudgettet…), når man er småsulten eller ikke har fået nok næring eller mæthed i det tidligere måltid. Det kan du spare på ved at sørge for, at dine måltider opfylder dit behov for både mæthed og næring.
En klassisk fælde:
Det kan være fristende at købe en pakke færdigblandet glutenfri mel, hvis den er på tilbud i supermarkedet. Eller måske bare fordi det er nemmere (og billigere i første omgang) end at købe flere forskellige slags mel.
Men der er sjældent lige så meget mæthed i. Og derfor ender det måske med at blive en dyrere løsning i længden…
Måske skal du spise to af de billigere boller for at blive lige så mæt som når du spiser én af de dyre.
Tænk også i fuldkorn:
Der er fuldkorn i alle mine brødopskrifter og kun rene råvarer og meltyper. Det betyder, at du får en helt anden mæthed (og sundhed) end mange fabriksfremstillede brød.
Har du Knæk Koden til Glutenfrit Brød eller Madpakker uden gluten på hylden, vil du kunne se, at der er fuldkorn i alle brødopskrifter.
Sparetip nr. 3 – Tænk ud af boksen
Glutenfrit mel i en god kvalitet er en økonomisk tung post i budgettet. Der kommer vi ikke udenom.
Derfor kan det også være godt at tænke ud af boksen…
Du behøver ikke at droppe dit brød helt. Men måske er der noget andet, du kan skrue op for, imens du skruer ned for brødet?
★ Måske skal du spise noget andet til morgenmad?
Fx blommetærte med mandelcrumble, morgensmadvafler eller chiagrød.
★ Eller droppe brødet til frokost?
Måske bare nogle dage?
Sparetider er perfekte til at udforske, hvilken mad du faktisk har det bedst med og som mætter dig mest.
Du kan også vælge at skrue op for grøntsager (som er en billigere råvare end glutenfrit mel) ved at…
★ Tilføje mere gnavegrønt til din frokost eller aftensmad.
Og måske spare en bolle…
★ Spise rester fra aftensmaden til frokost i stedet for brød.
Og måske endda sørge for, at der bliver lavet lidt mere aftensmad…
★ Tilføje 1-2 dl revne grøntsager til dit brød, så du får 1-2 boller mere ud af portionen.
Her kan du bruge en rest råkost fra aftensmaden…
★ Spise en grøntsagsret til frokost i stedet for brød bare 1 eller 2 gange om ugen.
Her kan jeg anbefale squashmuffins, som virkelig er en familiefavorit hos mig!
Sparetip nr. 4 – Tænk langsigtet
Tiderne går op og ned, og uanset hvor længe en krise varer og hvad der sker, er jeg altid fortaler for, at du tager ansvaret hjem til dig selv.
Også når det kommer til mad.
Det giver en tryghed og frihed at vide, at du kan bage dit brød og lave din mad selv, hvis forsyningerne skulle blive ramt eller pengene blive små.
Og absolut også at vide, HVAD din mad og dit brød består af.
Er du endnu ikke i gang med at bage glutenfrit selv – eller mangler du lige det sidste skub, kan jeg varmt anbefale dig at komme med på bagekursus.
Det er ganske vist penge, der skal findes nu og her, men på den lange bane, kan der være rigtig mange penge sparret på at mestre bagehåndværket.
Du opfordrede til at give ekstra tips. Jeg saksede fra nettet og fandt disse spare-tips, der dog rækker ud over tip til kun bagning:
Sparetips fundet på nettet
Bag dit brød selv og behold 4.500 kr. mere på kontoen hvert år.
Et lækkert økologisk brød fra bageren koster ca. 39 kr. Hvis du selv bager et økologisk brød, vil det i stedet koste 8,50 kr./kilo alt inkl. Bager du et grydebrød, får du et rustikt brød, der matcher bagerbutikkens dyreste brød.
30 kr. sparet hver gang. Bager du selv 3 gange i ugen i 50 uger om året, vil det blive til 4.500 kr. mere til dig selv.
Bag til den søde tand og drop slik og købekager
Et forslag til en ny vane er, at I bager jeres egen drømme-bradepandekage selv én gang om ugen. Det koster omkring 30 kr. hver gang, og der er 10-20 stykker. Den holder hele weekenden. Så er der ca. 2.600 kr. mindre brugt på ’guf’ i løbet af et år.
Indkøbsliste
Optimér madplanen og kombiner den med en indkøbsliste, så du kan bruge rester fra den ene dag til aftensmaden den næste. Derved får du købt mindre ind og undgår at smide en masse mad ud.
Mange gange, når vi går efter et tilbud, lader vi os friste af andre varer i butikken – det er formålet med tilbuddene – men skriv en indkøbsseddel og hold dig til den.
Erstat kød med grøntsager, herunder bælgfrugter. Og indfør evt. en ugentlig sparedag, hvor menuen er en omelet, grød eller en anden billig ret.
Køb brugt. Eksempelvis tøj, møbler, bøger, elektronik, cykler og biler.
Tag madpakke med
Tag altid madpakke med i skole eller på arbejde. Lav madpakken aftenen før, så du ikke får ekstra travlt om morgenen. En madpakke behøver absolut ikke at være kedelig! Gør den spændende ved at bruge rester fra aftensmaden og varier med grønt og frugt. På den måde undgår du at småkøbe hver dag, som med tiden ender ud i at blive et stort beløb.
Se på kilopris.
Se altid efter kilopris på dagligvarer i butikkerne og ikke på prisen per produkt. Her er det nemlig let at blive snydt, da de fleste vil gå efter det produkt, som ser ud til at have den billigste pris. Se altid på det, der står med småt på prisskiltene, da der her står, hvad kiloprisen er. Denne pris vil være langt mere retvisende. Ofte er det de større pakker, der er billigst, og så er det let at fryse det resterende ned.
Køb ind til en hel uge ad gangen – spar 6.000 kr. om året
Køb frosne bær i stedet for friske
Hvis du bruger bær til at bage, til din smoothie eller i din yoghurt, så smager det næsten af det samme. Faktisk har de ofte også flere næringsstoffer end ”friske”, fordi der går så lang tid fra de plukkes til de ender i supermarked
Genopliv triste grøntsager
Salatblade og rodfrugter, der er blevet slappe og triste, kan få nyt liv i en skål med iskoldt vand. Lad dem ligge en times tid, og de er så gode som nye og kan uden problemer bruges til aftenens måltid.
Brug resterne på nye måder
Resterne af aftensmaden fra i går kan bruges til alt fra gryderetter og gratin til pastaretter og fyld til pitabrød. Indfør f.eks. en ugentlig restedag, hvor du ikke må købe ind, men kun bruge rester og ting, du har i forvejen. Med et godt lager af ris, pasta, hakkede tomater og krydderier kommer man langt!
Lav mad til flere dage
Som sagt er der masser af muligheder for at bruge resterne på nye måder dagen efter – så hvorfor ikke lave lidt ekstra, når du alligevel er i gang? Resterne af kyllingen kan f.eks. bruges i en suppe eller salat, og koteletterne bliver til en god omgang biksemad.
Frys ned!
Kan du ikke nå at bruge resterne inden for et par dage, kan det meste puttes i fryseren – også ting, du måske ikke regnede med. Selv grøntsager og frugt kan fryses og f.eks. gemmes til juice eller smoothies.
Rigtige temperaturer i køleskabet og fryseren
Der er ingen grund til at køle for meget og bruge unødvendig strøm. Fryseren bør stå på -18 °C og køleskabet på 5 °C. Koldere behøver det ikke at være
vh Grete
Tak for de mange fine sparetips
Hilsen
Rosa, Personlig Assistent for Karina Baagø
Jeg har købt en spand med 5 kg husk i en Hestebutik til 300kr. Den er lidt grovere og lidt mørkere end Gul husk. Så stå der feks 3spsk Gul husk, så bruger jeg 6spsk af denne husk og enten rør jeg den bare lidt længere tid for at få en god “hundesnude” eller også blender jeg dem fint. Så her sparer jeg en del penge i forhold til Gul husk
Hej Anja
Vær opmærksom på at kravene til fremstilling af dyrefoder og fødevarer til mennesker er meget forskellige. Det fiberhusk du køber til heste er derfor ikke godkendt til fødevarer til mennesker. Det fungerer bagemæssigt på samme måde (det er jo loppefrøskaller), men jeg vil ikke anbefale dig eller andre at bruge dyrefoder i deres bagning.
Hej Karina
Jeg skal til at bage honningkage fra din bog glutenfri årstider.
Vil spørge hvilket mål din rugbrødsform har. Der er jo mange størrelser.
Mange hilsner
Hanne
Hej Hanne
Du kan bruge mere eller mindre hvilken som helst form eller bradepande, alt efter hvilken form du foretrækker din kage skal have. Til kagen i bogen er der brugt en 1 liters røgbrødsform.