Denne glutenfrie flerkornsgrød er en af mine yndlingsopskrifter til hverdagsmorgenmad!
Den er mættende og smager så dejligt med forskellige slags topping på.
Jeg topper den gerne med en kompot, lidt grød eller græsk yoghurt og noget knas – enten nødder, granola eller ristet havregryn.
TIP
Jeg blander altid en stor portion frø og kerner og opbevarer i et stort glas. Så er flerkornsgrøden rigtig nem at lave om morgenen fremfor at skulle blande de forskellige kerner hver gang.

Opskrift på glutenfri flerkornsgrød
Det skal du bruge til 1 portion:
- 2 spsk. hel hirse
- 1 spsk. alm. quinoa
- 1 spsk. sort quinoa (har du kun én slags quinoa, bruger du bare det)
- 1 spsk. boghvedekerner
- 1 spsk. hørfrø
Ialt 1 dl.
- 3 dl vand
- salt
Glutenfri flerkornsgrød – sådan gør du
Kom 1 dl kerner i en gryde med 3 dl vand og lad det simre i 15 minutter. Lad grøden trække 10-20 minutter derefter, rør rundt og smag til med salt.
Har du ikke de frø og kerner, der står i opskriften, kan du sagtens bruge nogle andre eller lidt flere af dem, du har. Jeg vil anbefale altid at komme hirse i grøden, da de giver en god afrundet smag og gør grøden blev og cremet.
Skriv et svar