Laksesalat serveret på friske salatblade er en virkelig nem og lækker forret!
Den ser virkelig indbydende ud, men er lavet med minimal indsats.
Tag den med til sammenskudsgilde og du vil høste roser for både udseende og smag.
Eller lav den derhjemme til en lækker weekend-forret.
Laksesalat – serveret på salatbund
Forret til ca. 20 personer – den kan evt. halveres.
Til laksesalaten:
- 400 g røget laks i skiver
- 2 pakker Philadelphia smøreost
- 1/2 dl surmælksprodukt (fx yoghurt, A38, kefir)
- 1 tsk. sennep
- 2-3 spsk. frisk citronsaft
- 1 potte purløg, fint hakket
- 1/2 salt
- Friskkværnet peber
Til anretning:
- 2-3 stk. hjertesalat
- Kerner fra ca. 1/3 granatæble
- Purløg
Skær laksen i små stykker og læg den til side, mens du blander dressingen.
Bland resten af ingredienserne til laksesalaten, tilsæt laks og smag til med salt, peber og citronsaft.
Anret på blade af hjertesalat. Der skal ca. 2-3 spsk. laksesalat på hvert blad – dog meget afhængig af størrelse. Drys til sidst og inden servering med granatæblekerner og purløg. Begge dele giver lige prikken over i’en til både udseende og smag.
Isabella Larsen
ret til påskefrokost søndag? 🙂