Hjemmelavet nutella topper din brunch op! Den er fuld af god smag og kun lavet af gode råvarer.
Den er virkelig nem og hurtig at lave – og hvis du bare går en lille smule op i gode råvarer, sundhed og miljø, vil du aldrig gå tilbage til en almindelig nutella efter at have prøvet denne. 😉
Nyd den på et stykke godt glutenfrit brød! Jeg kan anbefale glutenfri rundstykker eller et lækkert glutenfri valnøddebrød.

Hjemmelavet nutella – Det skal du bruge
- 1 æg (pasteuriseret)
- 60 g rørsukker (Se TIP herunder)
- 30 g smeltet eller blødt kokosolie (Se TIP herunder)
- 20 g kakao
- 1 tsk. vaniljesukker
*TIP
I stedet for rørsukker kan du også bruge almindelig sukker, stevia eller kokossukker. Jeg synes klar, at rørsukker smager bedst, men vil du gerne undgå sukker eller har du ikke rørsukker, kan du sagtens bruge en erstatning.
*TIP
Vælger du kokosolie med smag, får din nutella naturligvis lidt kokossmag. Min familie kan rigtig godt lide smagen – det smager lidt af Bounty, synes nogen af familiens medlemmer. Bryder du dig ikke om kokossmagen, skal du vælge kokosolie med neutral smag.
Hjemmelavet nutella – Sådan gør du
Alle ingredienser piskes sammen med håndmixer til det er samlet – og kun lige til det er samlet.
Opbevar din hjemmelavede nutella på køl. Den kan holde sig 5-6 dage.
Skriv et svar