Se lige strukturen på det her lækre glutenfri franskbrød! Let og luftigt er det. Og med masser af smag. Lige til at blive glad i låget af! Endnu mere glad i låget bliver bare, hvis man har prøvet at skulle undvære, fordi man ikke spiser gluten. Og måske ikke kan få sit eget bageri til at lykkes. Så skal du prøve denne opskrift.
Brødet er en del af programmet til mit online bagekursus. Og jeg synes, det smager tæskegodt med smør og ost!
Glutenfri franskbrød med valnødder og fennikel
- 6 dl håndlunt vand
- 50 g gær
- 3 spsk. fiberHUSK (den gule)
- 80 g valnødder
- 2 spsk. fennikelfrø
- 100 g hirseflager
- 100 g majsmel
- 100 g majsstivelse
- 100 g fuldkornsrismel
- 1 tsk. salt
Start med at røre gær ud i vandet. Det er vigtigt, at vandet er håndlunt, så gæren aktiveres og fibrene gelerer meget bedre i lunt vand. Rør fibrene godt ud i vandet og vær sikker på, at det bliver rørt helt ud fra starten, så de ikke klumper. Rør fibrene kraftigt på din røremaskine indtil de danner en tyl gelemasse, og lad den så hvile i 10 minutter. Bland imens det andet mel sammen.
Rist valnødder og fennikelfrø på en tør pande indtil de bliver gyldne og begynder at dufte. Lad dem køle af.
Tilsæt valnødder og fennikelfrø til gelemassen og rør derefter melet i dejen lidt af gangen, mens maskinen kører på lav hastighed. Det er vigtigt, at røremaskinen kan nå at ælte alt mel godt ind i dejen, så hav lidt tålmodighed. Når alt melet er tilsat, må dejen gerne æltes et par minutter mere på lav hastighed, inden du skruer op på høj hastighed. Ælt dejen ved høj hastighed i 7-8 minutter mere. Det er her vi får æltet godt med luft ind i dejen.
Når dejen er æltet, hælder du den ud på en bageplade og former dejen, som du gerne vil have dit brød. Lad brødet hæve på pladen i 45 minutter (med et viskestykke over), inden du bager det ved 230 grader varmluft i 50-55 minutter. Bliver brødet meget mørkt, kan du skrue ned på 200 grader de sidste 20 minutter.
Lad brødet køle helt af, inden du skærer det. Men spis det samme dag – eller frys resterne ned i skiver, så det er nemt at tage op af fryserren.
Jeg vil så gerne høre, hvordan du synes det smager! Send en kommentar herunder. 🙂
Vil du gerne bage bedre glutenfrit brød?
Så kan du tjekke min guide ud her eller min online bagekursus, hvor jeg viser dig alle detaljerne, som er lidt svære at skrive her.
Karina
Kære Margrethe
Hvor er det bare godt at høre! Og selv tak!
Når man har prøvet at undvære godt brød, er der bare så meget glæde i at kunne bare et lækkert brød igen.
Tak for dine søde ord!
Bedste hilsner, Karina
Anja
Nam nam nam – Det ser virkelig lækkert og overraskende lækkert ud :p Det må uden tvivl prøves. Tror du man kan komme chiafrø i?
Karina
Hej Anja
Det tror jeg helt sikkert, man kan! 🙂 Jeg ville nok undlade noget af melet, da chiafrøene vil suge en del væske til sig. Men jeg er sikker på, at de vil give en rigtig lækker konsistens.
Kh Karina
Anja Sørensen
Det bedste glutenfrie brød jeg nogensinde har bagt. Selv mine gæster som ikke har smagt glutenfrit brød før var begejstrede
Karina
Fedt! Det er bare det bedste, når man får lavet sådanne brød!
Lene
Virkelig lækkert, luftigt brød. Har haft mange forsøg med at bage glutenfri brød, men dette her var faktisk første gang hvor det virkelig lykkedes. Super, gode og relevante råd i din guide. Tak for det. Det bliver ikke sidste gang, at jeg bager dette brød. Jeg kunne såmænd finde på at bage det til familien – de ville aldrig gætte, at det er et glutenfri brød ☺️
Karina Baagø
Hvor dejligt at høre, Lene! 🙂
Herhjemme bager vi faktisk kun glutenfrit brød til hele familien (undtaget rugbrød). De synes, det smager så godt.
Har du lyst til flere brød – og guides til bagning med Strukturmetoden, kan du finde min bog Knæk Koden til Glutenfrit Brød (249 kr.) i alle boghandlere. 🙂
Og der er selvfølgelig også min gratis e-bog, som du kan downloade, hvis du endnu ikke har gjort det.
Gød fornøjelse med bagningen!
Kh Karina
Jette
Vil man kunne bruge surdej i stedet for gær? I fald hvor meget…. 1dl eller 2??
Karina Baagø
Hej Jette
Ja, du kan fint bruge surdej i stedet for gær. 1-2 del vil være passende afhængig af, hvor god din surdej er. Og så gerne mindst 5 timers hævning. 🙂
Kh Karina
Helle Johansen Scheel
Hej Karina
Vil man kunne bruge andre typer mel end majsmel og majsstivelse, – altså f.eks. fuldkornrismel ell. lign. ?
Tak for rigtig meget info og fantastiske opskrifter.
De bedste hilsener
Helle Johansen Scheel
Karina Baagø
Hej Helle
Beklager mit sene svar! I stedet for majsstivelse kan du bruge enten kartoffelmel eller tapiokastivelse. Majsmel kan du godt skifte ud med fuldkornsrismel, men du kan også bruge boghvede eller sorghummel, hvis du har det.
Kh Karina 🙂
Lille My
Er man til den hurtige udgave så kan man bruge bagepulver istedet for andet. 2 spsk. til 400 gram tørt.
Er man til den irske udgave så er det 500 ml vådt og 3 æg i midten af røringen 1 strøgen spsk. natron.
Karina Baagø
Tak for tip! 🙂
Inger
Kan man bage brød helt uden gær og surdej. Kh Inger
Karina Baagø
Hej Inger
Du kan godt få en lille hæve-effekt fra fiberHUSK, når det piskes med lunt vand. På den måde kan du godt bage uden hævemiddel, men du vil naturligvis ikke få et lige så luftigt brød. Alternativt kan du bruge bagepulver.
Kh Karina 🙂
Lille my
Ja brug bagepulver eller Natron.
Birthe Lading
Kan brødet bages i brødforme fremfor “frit”? Og sker der noget ved at erstatte valnødder med andre nødder eller f.eks. tranebær?
Rosa F. Jensen, Personlig Assistent for Karina Baagø
Hej Birthe
Du kan sagtens bage brødet i en form. Du kan sagtens erstatte valnødderne med andre nødder eller tørret frugt som f.eks. tranebær.
Rigtig god fornøjelse 🙂
Marianne
Hej Karina
Tak for din virkelig gode bagebog med glutenfrit brød mm
Kan jeg erstatte Amarath mel med rismel eller delvis erstatte?
Mvh
Marianne
Rosa F. Jensen, Personlig Assistent for Karina Baagø
Hej Marianne
Mange tak for de fine ord. Dejligt at du kan lide bøgerne.
Jeg ved ikke hvad for en opskrift du specifikt spørger til, men du kan godt erstatte en meltype med en anden. Dog skal du være opmærksom på, at smag og strukturen i brødet vil ændre sig.
Med venlig hilsen
Rosa
PA for Karina Baagø
René
Hej Karina,
Det ser lækkert ud, det må jeg prøve at lave. Tror du jeg kan bruge en bagemaskine til dette ?
rosa
Hej René
Du vil godt kunne bage det færdigt i en bagemaskine. Men du kan ikke putte ingredienserne i og så lade bagemaskinen røre, ælte og hæve. Det er ikke muligt, når man bager efter strukturmetoden, da fibermassen først skal røres sammen til den rette konsistens og herefter hvile i 10 minutter, herefter skal de tørre ingredienser røres i lidt efter lidt og til sidst skal dejen køres ved høj hastighed.
Hilsen
Rosa, Team Glutenfri <3