Chiagrød er en absolut favorit til morgenmad hjemme hos mig! Og lige nu er det chiagrød med mango. Fordi den både mætter vildt godt og smager af luksus – hvis du altså giver chiafrøene de rigtige ingredienser. For med en ret, som denne, hvor ingredienserne blot røres sammen og der ikke er nogen forarbejdning, bliver det rigtig tydeligt, at det færdige resultat af chiagrøden aldrig bliver bedre end råvarerne. Bruger du en halvdårlig mango, så får du også en halvdårlig chiagrød. Og det samme med kokosmælk, så find en kokosmælk, hvor du både kan lide smagen og konsistensen.


Opskriften er fra bogen Glutenfri Morgenmad.
Chiagrød med mango og lime
Der er til ca. 4 portioner – selvfølgelig meget afhængig af, hvor meget morgenmad, man spiser og hvilke toppings, man kommer på.
Det skal du bruge
- 200 g mango (frisk eller fra frost)
- 400 g kokosmælk
- 30 g glutenfri havregryn
- ½ dl vand
- 1 tsk. vaniljesukker
- Revet skal af 1 lime
- 30 g chiafrø
Skær alt frugtkød af mangoen og kom alle ingredienser, undtaget chiafrø, i en blender. Blend til en ensartet masse.
Smag til med vaniljesukker og rør chiafrøene godt rundt i grøden.
Kom grøden på et glad og sæt den i køleskab natten over.
Vi spiser vores chiagrød med toppings af frisk frugt, kakaonips, mandler eller hvad køkkenskabene gemmer af tørret frugt, som maven kan tåle.
Skriv et svar