• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
Karina Baagø
  • Velkommen
  • Shop
  • Bagekurser
    • Online bagekursus
    • Professionelle
  • Opskrifter
  • Artikler
  • Gratis
    • Omregningstabel
    • Nyhedsbrev
    • Top 10 spørgsmål fra bageworkshops
  • Kontakt
    • Om Karina Baagø
    • Kontakt
    • Medierne
    • Erhverv
    • Handelsbetingelser

Sunde glutenfri bananmuffins

  • Del på Facebook21

Disse sunde bananmuffins er fast indhold i mine børn madpakker!

Det er en perfekt lille muffin med sødme uden masser af sukker. Til gengæld har jeg fyldt den lille muffin med masser af fuldkorn, gode fedstoffer fra nødder og olivenolie og ikke mindst mæthed – på den sjove måde!

Her får du en muffin, som passer perfekt i en barnehånd – lige til at tage med ud på legepladsen eller i skolegården – og som du med ro i maven kan komme i madpakken og vide, at dit barn får god energi fra sin madpakke.

sunde bananmuffins glutenfri
Forside på Madpakker uden gluten af Karina Baagø

Opskriften er fra bogen Madpakker uden gluten.

Find bogen her

Sunde bananmuffins – det skal du bruge til 10 stk.

  • 3 æg
  • 35 g kokossukker*
  • 3-4 modne bananer (gerne meget modne)
  • 1 dl yoghurt naturel eller planteyoghurt
  • 1/2 dl olivenolie
  • 70 g valnødder
  • 100 g chokolade 70 %
  • 55 g fuldkornsrismel eller quinoamel
  • 120 g glutenfri havregryn
  • 1 tsk. bagepulver

*Jeg bruger kokossukker, som giver mere stabil energi end almindeligt sukker. I mangel af kokossukker, kan rørsukker bruges eller du kan helt undlade sukker.

Sådan gør du

Mos bananerne med en gaffel og stil til side.

Hak chokoladen groft og stil til side.

Pisk æg og kokossukker sammen med en håndmixer, til det bliver luftigt.

Tilsæt resten af ingredienserne og vend det rund med en ske til det hele er fordelt.

Varm ovnen op til 175 grader.

Kom dejen i en muffinform af silikone eller metal. Smør formen, hvis den ikke slipper let normalt.

Bag dine sunde bananmuffins ved i 20-25 minutter.

Sådan opbevarer du dine sunde bananmuffins

Bananmuffins kan holde sig friske i køleskabet i 5-6 dage. Men du kan også sagtens fryse dem – det bliver de ikke dårligere af. Så lav endelig en stor portioner til fryseren, hvis du har bananer, som trænger til at blive brugt.

sunde bananmuffins

Madpakken er fra Yummii Yummii.

  • Del på Facebook21

Skrevet i: Glutenfri Madpakker, Glutenfri Morgenmad og Brunch, Kager og søde sager Tags: Uden rismel

Karina Baagø

Karina Baagø står bag universet om glutenfri mad, opskrifter og glutenfrit brød

Hej, jeg hedder Karina og jeg brænder for bedre glutenfri mad og jeg elsker, når jeg kan tage et lækkert glutenfrit brød ud af ovnen!

Da jeg blev mor til et barn med glutenintolerance, blev det vigtigt for mig at kunne lave mad af glutenfrie råvarer, som hele familien kunne spise. Det blev startskuddet til mit glutenfrie univers, som du finder her på siden.

Måske du også kan lide…

  • Kan jeg bruge andre loppefrøskaller end fiberHUSK til glutenfri bagning?
  • Brunchpandekager med kokos og blåbær
  • Bagt havregrød med blommer og mandelchrunch (glutenfri)
Previous Post: « Glutenfri sandwichbrød – perfekte til madpakken
Next Post: Glutenfri hveder »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Lene Risom

    20. oktober 2016 kl. 17:07

    Super, tak for svar 😉 altid godt at få nogle fif, hvis vi nu på et tidspunkt skulle være så heldige at skulle ud at rejse med fly 😉
    Fortsat god ferie !

    Besvar
  2. Iben

    27. juni 2021 kl. 21:09

    Hej,
    Kan man ikke undlade nødderne ? Kan de fryses ?
    Mvh
    Iben

    Besvar
    • Karina BaagøKarina Baagø

      3. marts 2022 kl. 12:41

      Hej Iben
      Du kan sagtens undlade nødderne – det foretrækker mine børn også, at jeg gør. 🙂
      De kan sagtens fryses.

      Besvar
  3. Alexandra

    24. marts 2022 kl. 12:07

    Kan man brug kikærter mel?

    Besvar
  4. Rosa F. Jensen, Personlig Assistent for Karina Baagø

    25. marts 2022 kl. 08:58

    Hej Alexandra

    Du kan sagtens bruge kikærtemel, men de bliver nok en smule mere kompakte, hvis du erstatter al rismelet med kikærtemel.

    Ved gerne tilbage med resultatet:-)

    Hilsen

    Rosa F. Jensen
    PA for Karina Baagø

    Besvar
  5. Merete Nielsen

    25. marts 2022 kl. 17:07

    Kommer der kurser på Fyn?

    Besvar
  6. rosa

    4. april 2022 kl. 08:34

    Hej Merete

    Lige nu er der ikke planlagt kurser på Fyn, men der er kurser i Silkeborg den 22. og 23. april. Læs evt. mere her:
    https://www.karinabaagoe.dk/glutenfri-bageworkshop/

    Hilsen

    Rosa F. Jensen
    Personlig Assistent for Karina Baagø

    Besvar
  7. Shiela Egede

    24. maj 2022 kl. 15:33

    Hej Karina,
    Jeg har netop som et af mine første glutenfrie projekter kastet mig over dine sunde bananmuffins med chokolade, det er dælme nogen lækre muffins.
    Jeg undlod kokossukkeret, og de er vældig fine uden ekstra sukker.
    Et sundere “kage” alternativ, som smager skønt.
    Tusind tak for denne lækre opskrift, den er et hit her hos gemalen og jeg.

    Jeg har netop set at du afholder bage kurser i glutenfrit.

    Er der mulighed for en lidt mindre kostelig måde at lære at bage glutenfrit.
    Evt. online kurser eller en anden elektronisk platform.
    hvor man så må prøve at bage på egen hånd.

    Venlige Hilsner

    Shiela Egede

    Besvar
  8. Rosa F. Jensen, Personlig Assistent for Karina Baagø

    25. maj 2022 kl. 09:57

    Hej Shiela

    Mange tak for din kommentar. Hvor er det dejligt at høre, at gemalen og dig er glade for opskriften. Perfekt at den fungerer for jer uden kokossukker:-)

    Som alternativ til mine fysiske bagekurser, som jeg afholder rundt om i landet, så kan du melde dig ind i min meldlemsklub, hvor jeg bl.a. afholder online workshops sommetider med forskellige gæsteværter og hvor du efter 6 måneders medlemsskab får adgang til mit online bagekursus, hvor du lærer at bage efter strukturmetoden trin for trin. Du kan læse mere om medlemsklubben og eventuelt tilmelde dig her: https://www.karinabaagoe.dk/klub/

    Hilsen

    Rosa

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Copyright © 2026 Karina Baagø on the Foodie Pro Theme

  • 21