• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
Karina Baagø
  • Velkommen
  • Shop
  • Bagekurser
    • Online bagekursus
    • Professionelle
  • Opskrifter
  • Artikler
  • Gratis
    • Omregningstabel
    • Nyhedsbrev
    • Top 10 spørgsmål fra bageworkshops
  • Kontakt
    • Om Karina Baagø
    • Kontakt
    • Medierne
    • Erhverv
    • Handelsbetingelser

Hjemmelavede jordbæris med hvid chokolade

  • Del på Facebook60

Hjemmelavede jordbæris hitter på de varme sommerdage, hvor is-forbruget ryger i vejret!

Hvert år har jeg en forestilling (lad os bare kalde det en drøm…) om at jeg fylder fryseren med lækre, sunde is lavet af frugt og måske endda også en enkelt grønsag… Og at mine unger elsker dem, så vi ikke behøver at hamstre Sun Lolly, når de er på tilbud til en 10’er.

hjemmelavede jordbæris med hvid chokolade

Drømmen er bare ikke gået i opfyldelse endnu.

Af en aller anden grund (sandsynligvis flere grunde… ;-)) er det heller ikke børnenes drøm! Og åbenbart langt fra virkeligheden og hverdagen som jo, når vi skal være helt ærlige, også rummer alt andet end romantiske sommerdage, hvor man står i sin blomstrede sommerkjole med sol på kroppen og fabrikerer sunde og velsmagende is uden tilsætningsstoffer.

Sådan er hverdagen i hvert fald ikke her…

Sidste år fik jeg så den indskydelse at overtrække den hjemmelavede jordbæris med hvid chokolade i håb om, at børnene fik julelys i øjnene af mine kreationer. Og jordbærisen blev bestemt også godkendt med hvid chokolade omkring. Men desværre med det resultat, at Benedikte nu kun vil spise hjemmelavede is med chokolade! Så der skød jeg vist mig selv i foden…

Så i stedet for at kæmpe for, at børnene skal spise mine sunde is, nyder jeg nu selv at jeg har nu har en opskrift, der er virkelig simpel og kan laves hurtigt, smager godt og frisk og faktisk tilfredsstiller min søde tand uden at være tilsat mange e-numre og alt for meget sukker.

Ofte glemmer vi, at vi ikke behøver at gå efter det sundeste alternativ (for det er ofte urealistisk), men blot et sundere alternativ. Og det er disse is hjemme hos os.

Hjemmelavede jordbæris med hvid chokolade

Antal: 8 stk. Jeg har brugt en isform fra IKEA.

  • 250 g jordbær (friske eller frosne)
  • 1 dåse kokosvand, men kun vand-delen*
    Du kan godt vælge at bruge en blanding af kokosvand og -fedt, hvis de ikke er skilt ad i dåsen. Så bliver isen bare lidt mere cremet, hvilket også er lækkert!
  • 1 tsk. vaniljepulver eller vaniljesukker
  •  150 g hvid chokolade

*Den tykke del af kokosmælken, kan du piske og bruge i stedet for flødeskum. Måske til en frugtsalat med sommerbær, til din morgengrød eller sprøde chiavafler…

Sådan gør du

Blend jordbær, kokosvand og vanilje til en ensartet masse. Hæld dem i isforme og frys.

Når isene er frosset (det tager 3-5 timer afhængig af din fryser og isenes størrelse) smeltes den hvide chokolade og isene dyppes forsigtigt i chokoladen. Lad chokoladen dryppe af, hvis du kun ønsker et tyndt lag.

God fornøjelse!

hjemmelavede jordbæris med hvid chokolade

  • Del på Facebook60

Skrevet i: Kager og søde sager Tags: bær og frugt, børnevenlig, Glutenfri, sommer, Uden rismel

Karina Baagø

Karina Baagø står bag universet om glutenfri mad, opskrifter og glutenfrit brød

Hej, jeg hedder Karina og jeg brænder for bedre glutenfri mad og jeg elsker, når jeg kan tage et lækkert glutenfrit brød ud af ovnen!

Da jeg blev mor til et barn med glutenintolerance, blev det vigtigt for mig at kunne lave mad af glutenfrie råvarer, som hele familien kunne spise. Det blev startskuddet til mit glutenfrie univers, som du finder her på siden.

Måske du også kan lide…

  • Kan jeg bruge andre loppefrøskaller end fiberHUSK til glutenfri bagning?
  • Brunchpandekager med kokos og blåbær
  • Bagt havregrød med blommer og mandelchrunch (glutenfri)
Previous Post: « Glutenfri bananmuffins
Next Post: Glutenfri Chokoladeboller »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. A-M Laursen

    30. juli 2020 kl. 09:09

    Hej
    Isen lyder rigtig lækker, men hvor køber jeg kokosvand på dåse?

    Tusind tak for velsmagende opskrifter:)

    Mvh AL

    Svar
    • Karina BaagøKarina Baagø

      14. august 2020 kl. 12:13

      Hej AL
      Jeg ved ikke, om du kan købe kokosvand på dåse. Jeg bruger almindelig kokosmælk fra dåse, hvor jeg kun bruger vand-delen og undlader kokosfedtet. Det kræver dog, at det er en dåse, hvor fedt og vand er adskilt.
      Kh Karina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Copyright © 2026 Karina Baagø on the Foodie Pro Theme

  • 60