For nyligt skulle min datter til fødseldag hos en klassekammerat.
Og hvis du har et glutenfrit barn, gætter jeg på, at du lige som jeg hopper og springer for at gøre alle tilfredse!
Både dit barn, som skal have det samme at spise, som de andre får. Og fødselarens forældre, som du helst ikke vil være krævende eller besværlige overfor.
Og selv om du hopper og danser ender det ofte med misforståelser, et barn der ikke er helt glad – eller at du selv er helt flad bagefter!
Jeg kender det.
Nå, men tilbage til den fødselsdag forleden.
Jeg blev så forarget!
Det sker ellers ikke så tit for mig, fordi jeg oftest formår at se sagen fra begge sider, og netop derfor har god succes med at undervise andre forældre i, hvordan de skal lave mad og forholde sig til mit glutenfrie barn.
Men denne dag for nyligt blev jeg ramt.
Lige i mor-hjertet, hvor det gjorde rigtigt ondt!
Jeg havde faktisk en rigtig god dialog med fødselsdagsbarnets mor. Hun var sød, og ville sørge for pizza til min datter. Vi talte om bunden og om fyld, og hvordan hun kunne tjekke varedeklarationer og sende billeder til mig for at være på den sikre side.
Men så kom vi til slikposerne, og moren skrev til mig:
“Jeg kan blande en slikpose med en figenstang, rosiner og hvis du har nogle andre ideer?”
Ej, helt ærligt!
– var min første tanke.
Skal mit barn sidde og gumle på rosiner, figenstænger og nødder imens de andre børn mæsker sig i karameller, skumfiduser, chokoladeknapper og slikkepinde!?
Lige præcis det billede gav mig et stik i hjertet over, hvad vores børn nogle gange oplever. At få serveret noget, som – i børnenes øjne – er så meget ringere end de andres, at det er lige til at tude over. Ja, faktisk til at tude over, selvom man er voksen!
Heldigvis gik min forargelse væk lige så hurtigt, som den opstod, da moren sendte en ny besked:
“Jeg er bare så bange for at give hende noget forkert, fordi der står “Kan indeholde spor af gluten” på det meste”.
Nårh ja… Det var jo slet ikke uvilje, der lå bag hendes forslag om en slikpose med rosiner!
Det var uvidenhed
For hvor skulle hun vide fra, hvilket slik, man må få, når man ikke tåler gluten?
Det aner man jo ikke, når man ikke selv har et glutenfrit barn. Tænkt bare på den gang, du selv var ny i den glutenfri verden. Hvor meget vidste du selv den gang?
Og der lå omsorg bag hendes forslag!
Hun var oprigtigt bange for at give min datter noget, som hun bliver syg af. Og så sidder jeg på den anden ende af linjen og reagerer med forargelse!
Lige her gik det op for mig, hvordan vores misforståelser, skuffelse eller frustration opstår, selvom begge parter ihærdigt prøver at gøre deres bedste!
Vi glemmer at sætte os ind i, hvor den anden står.
Vi glemmer at se det hele fra hendes side
Ofte har vi en tendens til at tænke, at andre skal tilpasse deres mad, så vi eller vores børn kan spise den. Vi forventer, at de sætter sig ind i det, og at de bare den ene dag gør sig umage, så vores glutenfrie barn kan være med.
For hvad er én dag for dem i forhold til alle de dage, hvor vi selv kæmper!
Sådan kan jeg i hvert fald tage mig selv i at tænke.
Men faktisk giver situationer som denne os fantastiske muligheder for at undervise og støtte andre på den måde, som vi selv ville ønske, vi blev undervist og støttet, da vi skulle sætte os ind i den glutenfrie verden.
Det var hårdt at være ny i den glutenfrie verden. Men nu er du eksperten.
Også selv det stadig er hårdt!
Du er eksperten i dit barns liv
Du er eksperten i, hvad dit barn kan tåle og hvordan man håndterer en glutenfri fødselsdag.
Du har muligheden for at undervise de andre forældre, så I fremover undgår usikkerhed, forargelse, skuffelse og frustration.
Sådan at fødselarens mor næste gang går ind i situationen med mod og tro på, at dette sagtens kan lade sig gøre. Til glæde for sig selv, for dig og for dit barn. Og for andre glutenfrie børn, som hun møder på sin vej.
Som forældre til glutenfrie børn har vi et ansvar og det nytter ikke, at vi bliver forargede.
Vi har ansvaret for at tage intolerancen på os som et livsvilkår og få det bedste ud af det. I stedet for at se det som en pestilens og et besværligt handicap.
Det føles ind imellem som en pestilens og et handicap. Jeg ved det. Jeg står selv i det.
Men når vi selv ser det som et livsvilkår, som vi har accepteret og forsøger at få det bedste ud af, så smitter det af på andre.
Hvis vi går forrest og viser de andre forældre, at det ikke er en tung byrde, men et vilkår, som ikke behøver at spænde ben for gode oplevelser, fødselsdage og slikposer, så bliver verden et bedre sted for de glutenfrie børn.
Næste gang du står i en lignende situation og bliver forarget, så husk dig selv på:
- At sætte dig ind i, hvor den anden står.
Hvad ved hun? Hvad er hun bekymret for? Tænk tilbage på den gang, du selv var ny og intet vidste. Hvad blev du overrasket over, som er selvfølgeligheder for dig i dag?
- Spørg dig selv, hvad der skal til, for at hun tør at lave mad eller pakke en slikpose til dit barn?
Hvordan ville du selv gerne have været undervist, da du intet vidste? Hvad var du bange for og usikker på?
Vi skal gå forrest og tage de andre forældre i hånden. For ved fælles hjælp kan vi gøre rigtig meget for vores glutenfrie børn. Og det er ikke kun en pestilens, selvom det ofte føles sådan.
Artiklen er skrevet af Karina Baagø, der har en professionsbachelor i ernæring og sundhed og er mor til et barn med glutenintolerance.
Karina har siden 2016 arbejdet professionelt med glutenfri bagning og rådgivning om glutenfri kost. Karina har bl.a. udgivet bogen Knæk Koden til Glutenfrit Brød og udviklet Strukturmetoden®.
Kunne du lide artiklen? Så vil du også synes om:
Skriv et svar