Er der gluten i havregryn? – er et af de mange spørgsmål, der rammer, når man pludseligt skal sætte sig ind i en helt ny hverdag med glutenfri kost.
Og der er god grund til spørgsmålet.
Måske har du hørt, at havregryn er uden gluten fra naturen side. Men hvorfor kan man så købe både almindelige og glutenfrie havregryn? Og hvad er forskellen?
Artiklen er skrevet af Karina Baagø, der siden 2016 har arbejdet professionel med at rådgive, guide og hjælpe børn og voksne til en nemmere glutenfri hverdag.
Karina er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og er selv mor til et barn, der ikke tåler gluten.
Karina har udviklet Strukturmetoden® til godt glutenfrit brød, holder bagekurser og er forfatter til bogen Knæk Koden til Glutenfrit Brød.
Er der gluten i havregryn?
Havre er i sig selv uden gluten – havre er naturlig glutenfri.
MEN, da der dyrkes mange glutenholdige kornprodukter i Danmark, vil havre og havregryn altid være smittet (kontamineret) med gluten, når det er produceret på traditionel vis.
Der sker kontaminering (forurening med gluten) både i marken, hvor der kan være rester af glutenholdige korn fra sidste år eller fra nabomarken.
Når havren skal valses eller males og laves til havremel eller havregryn, sker der også en forurening på møllen, da der males og valses glutenholdige korn på samme mølle.
Derfor regner man almindelig havre som glutenholdig – fordi vi under normale produktionsforhold ikke kan undgå at blande havren med rester fra glutenholdige kornsorter.
Hvad er glutenfri havregryn?
Når havregrynen er mærket med “glutenfri”, er det en havre, som er dyrket og forarbejdet under kontrollerede forhold. Sådan at man sikrer, at glutenindholdet i havregrynen er under den tilladte max-grænse for glutenfri fødevarer.
Producenten skal i følge fødevarelovgivningen for glutenfri mærkning kunne dokumentere, hvordan de sikrer, at havren ikke bliver forurenet med glutenholdige kornsorter.
Se en beskrivelse af, hvordan Dalby Mølle sikrer, at deres havre er glutenfri.
Hvordan ser jeg, om det er glutenfri, når der står “havre” i en varedeklaration?
Har du cøliaki eller tåler du ikke gluten af andre årsager, kan du derfor ikke spise en madvare, hvor der står “havre” i varedeklarationen, selvom havren fra naturen side er glutenfri. Den vil være nemlig være forurenet med gluten i produktionen.
Står der derimod “glutenfri havre” i varedeklaretionen, ved du, at havren er produceret under kontrollerede forhold og du kan spise den, hvis du ikke tåler gluten.
Er glutenfri havre 100% fri for gluten?
I følge fødevarelovgivningen må en fødevare kaldes glutenfri, når mængden af gluten er under 20 mg gluten pr. kg. Det betyder, at der kan være små mængder af gluten i en fødevare, selvom den er mærket med glutenfri. Langt de fleste tåler denne lille mængde gluten, men det er dog min erfaring at nogle kan have problemer, selvom mængden af gluten er lille.
Liselotte Andersen
Kan man ikke bruge rapsolie til bagning istedet for olivenolie?
Karina Baagø
Ja, det kan du.
Kh Karina
Claus Hansen
Hej
Hvis man prøver at reducere sit glutenholdig Mad uden at være overfølsom overfor gluten. Er forureningen af gluten fra andre kornsorter, så minimal at betydningen er lille i forhold til at skulle købe gluten fri hvaregryn?
Som er meget dyrere
Vh Claus
Karina Baagø
Hej Claus
Det vil altid være en individuel vurdering, og nogen gange ser man at man faktisk reagerer på små mængder af gluten, selvom man ikke regnede med det. Men umiddelbart vil mit generelle svar være, at de fleste godt kan bruge almindelige havregryn, hvis man ikke har cøliaki og blot ønsker at begrænse glutenindtaget.
Kh Karina
Hanne
Hvad er smagsforskellen på glutenfri og så den almindelige havregryn. Kan det smages i kager bagt hvilken en af dem man bruger?
Mvh. Hanne
Karina Baagø
Hej Hanne
Der er ingen smagsforskel på de to typer af havregryn, da det i princippet er samme produkt/råvare. De almindelige havregryn er blot valset og pakket på steder, hvor der også håndteres glutenholdige produkter, og derfor vil der være rester af gluten i, som glutenallergikere ikke tåler. Så hvis man tåle gluten (eller begrænsede mængder), er der ingen grund til at købe glutenfrie havregryn. 🙂
Kh Karina
Eva Mittag
Kan man få glutenfri havregryn som man med garanti ved, er uden gluten?
rosa
Hej Eva
Det er svært at svare på, da man aldrig kan være helt sikker. For at et produkt må kaldes glutenfri skal der være under 20 ppm gluten i produktet. Altså kan det godt indeholde en lille mængde gluten og stadig kaldes et glutenfrit produkt. Lige med havregryn er det rigtig svært. Hvis de er dyrket for sig selv og forarbejdet for sig selv, kan de godt være helt glutenfri, men du vil ikke kunne vide det.
Rigtig godt nytår
Hilsen
Rosa F. Jensen
Personlig assistent for Karina Baagø
Emma Nielsen
Kære Karina
Hvilken havregryn bruger du der glutenfri.?
Selv bruger jeg netto, men er ikke helt tilfreds med resultatet.
Mvh Emma