Jeg havde fødselsdag i weekeden og havde inviteret nogle dejlige mennesker til brunch. Jeg havde endda forberedt en lille shot og sat den på køl indtil gæsterne kom – ingen fødselsdagsfest uden shots! Gæsterne kom, og vi spiste og snakkede og hyggede os. Og da de alle var gået, åbnede jeg køleskabet og fandt shots’ene fint anrettet på en bakke! Øv øv øv! Hvor var jeg træt af det! Men til gengæld var jeg ret glad for, at det var ingefærshots og ikke alkohol-shots, jeg havde forberedt, når jeg nu var tvunget til at drikke dem alle selv! 🙂
Så når jeg glemte at dele shots ud til min brunch, må jeg hellere dele ud af opskriften på ingefærshot med jer her på bloggen i steder for. Det er en stærk shot, men samtidig en rigtig dejlig smag. Og det bedste er varmen i kroppen, når den er skyllet ned! Så hvis der er forkølelse på vej, er det bare igang med ingefærshots! Jeg er overbevist om, at det er det bedste middel mod forkølelse, og at de kan booste dit immunforsvar for vildt!
Opskrift på ingefærshot
Ca. 8 stk.
- 100 g frisk ingefær
- 1/2-1 hel citron med skræl
- 1 æble
- 1 pære
Kør det hele igennem juicepresseren. Hæld op i shotsglas og stil på køl, hvis de ikke drikkes med det samme.
Farvel forkølelse!
ole
hvor meget væske tilsættes?
Karina
Hej Ole
Jeg tilsætter ikke andet end det, der står i opskriften. Man vil godt kunne fortynde, hvis det er det, du tænker på? Men så er det ret meget et smagsspørgmål – prøv dig frem. Jeg kan godt lide den ufortyndet.
Kh Karina