Hos Karina Baagø brænder vi for at højne kvaliteten af mad uden gluten. Vi udvikler fremtidens brød og sætter en ære i at tilbyde opskrifter på bæredygtige, nærende og ikke mindst velsmagende brød og småretter til vores medlemsklub og i vores bestseller bøger. Alt sammen med benene på jorden og i form af opskrifter og brød, der er lettilgængelige i hverdagen.
Firmaet består udover Karina af 2-3 deltidsansatte og en række samarbejdspartnere. Vi er visionære og har mange planer og drømme for fremtiden. Vi søger dig, der vil være en del af teamet og være med til at føre vores mission ud i verden.
Vi søger en kreativ opskriftudvikler, der har lyst til at være med på rejsen
Du er:
- Åbenhjertet, nysgerrig og har fremtidssans.
- Først og fremmest teamplayer. Men også god til selvstændigt at planlægge og udvikle opskrifter løbende til vores klub. Dog altid i tæt dialog med Karina.
- Dygtig til opskriftudvikling og har sans for madkvalitet, god smag og gode råvarer.
- Forståelse for vores målgruppe.
- Kreativ og idérig, men har stadig benene på jorden og forstår at holde dig indenfor de principper, vi udvikler opskrifter ud fra.
- Vild med råvarer i sæson, økologi og rigtig mad - lige som os andre i teamet.
- Helt okay med at være i kontakt med vores brugere og kunder på hjemmesiden og sociale medier, når der er spørgsmål til det, som du har udviklet eller det giver mening i andre sammenhænge.
- Indforstået med, at vi er på en rejse sammen, hvor ruten nogle gange ændres.
Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til glutenfri mad og bagning. Vi oplærer dig i det, du skal vide.
Det praktiske
Timetal, stillings- og samarbejdsform ligger ikke fast, men der er tale om et deltidsjob med cirka 2-4 dage om måneden afhængig af dine kompetencer. Om du er studerende, freelancer eller noget tredje er ikke afgørende for os.
Du skal kunne arbejde i Silkeborg et par gange om måneden, men der kan evt. være mulighed for at arbejde i dit eget køkken også. Du skal have lyst til at arbejde som et team.
Kontakt og ansøgning
Vi søger løbende nye kompetencer, og ser du dig selv som en del af holder, glæder vi os til at høre fra dig!
Send mail til [email protected] med relevante oplysninger. Har du spørgsmål, er du naturligvis også velkommen til at sende os en mail.
Opdateret 26. september 2022.