Hej Karina
Jeg har en teenager med cøliaki. Vi fik det konstateret, da min datter var 8 år og hun er 14 år i dag.
Jeg savner nogle gode råd angående nogle gode boller, brød og rugbrød, som jeg kan lokke hende med. Hun er nemlig meget træt af købebrød og boller og hun spiser stort set ikke noget brød. Har dit rugbrød i ovnen nu, så er spændt på hvad hun siger til det.
Min datter er også teenager og har en vanskelig alder. Jeg har tit oplevet, at hun snyder, når hun er sammen med veninderne. Jeg har skrevet os op til kursus, for jeg tror, det vil være godt for hende at prøve og møde andre med samme problem.
Vh. mor til en teenager med cøliaki

Svar på spørgsmål om teenager med cøliaki
Kære mor til teenager med cøliaki
Som forældre til et barn med cøliaki vil man gerne gøre alt, hvad man kan for, at hun har det godt. Det gør ondt i mor-hjertet, når hun er udenfor eller når hun ikke kan få mad eller brød, der er lige så godt som andre. Og ikke mindst, når hun selv er træt af sin situation!
Jeg kender det! Jeg har selv været der.
Ofte fører det desværre til, at vi som forældre kommer til at tage ”over-ansvar” for situationen. Forstået på den måde, at vi altid står på spring for at gøre vores barn eller teenager tilpas. Vi vil bage hvad som helst, hvis bare hun vil spise!
Faktisk ser jeg det ofte hos forældre generelt – også selvom deres barn ikke har intolerancer. Alle forældre vil deres børn det bedste. Og behovet for at give vores børn det bedste mad, næring og omsorg, ligger helt instinktivt dybt i os. Og når der så er intolerance inde i billedet, som gør det svært, er vi villige til at gøre en ekstra indsats, fordi vi har set, at livet har gjort ondt og kan være svært for vores barn. Vi gør det af et godt hjerte og af en naturlig årsag – nemlig at beskytte vores børn.
Desværre kan det have en negativ virkning og betyde, at der bliver en uhensigtsmæssigt ansvarsfordeling mellem barn og forældre.
Nogle gange medfører det, at barnet tager mindre ansvar selv og ikke føler medejerskab over situationen. Netop fordi vi som forældre tager mere ansvar og er mere ivrige, end hvad godt er. Og det kan i nogle tilfælde føre til uhensigtsmæssige spisevaner hos barnet – for eksempel at hun ”snyder”.

Hvordan kan jeg lokke brød i min teenager med cøliaki?
Du skriver, at du søger brød, som du kan ”lokke hende med”. Og jeg forstår godt, at du har behov for at lokke hende til at spise. Det ligger meget dybt i vores instinkt. Som mor vil vi vores børn det allerbedste.
Men du skal ikke lokke din teenager med cøliaki.
Du skal sætte rammerne for, hvad dit barn skal spise, men ikke bestemme over hende
Når vi skal give vores børn et godt forhold til mad, er det vigtigt, at vi sætter rammerne, men samtidig formår ikke at bestemme, hvad vores børn spiser.
Alle børn er små unikke individer med hver deres smag og hver deres behov. Det er vigtigt, at de selv lærer at mærke efter, hvad deres smag og behov er.
Hvis vi ikke viser dem, at de selv skal mærke efter, hvad de kan lide og hvad deres behov er i forskellige situationer, lærer de heller ikke at spise efter dette.
Så spiser de efter, hvad andre fortæller dem, der er det rigtige – og hvis det er i konflikt med det, de selv har lyst til, holder det ikke i længden. Og så begynder de at snyde. Både som teenagere, men også som voksne. Mange voksne “snyder” og spiser ikke, hvad de reelt har behov for, fordi de aldrig har lært at navigere i det.
Hvordan sætter jeg rammer uden at bestemme over mit barn?
Netop fordi det ligger så dybt i os, at give vores børn det bedste, kræver det en bevidst indsats at sætte rammer uden at diktere, hvad barnet skal spise.
Når man er teenager, skal man selv tage medansvar for hvad man spiser. Hun skal inddrages og I skal have et samarbejde om, hvad hun gerne vil spise. Når I har et samarbejde, vil din datter føle medejerskab over sin mad og sin situation.
Det betyder, at du ikke skal lokke hende, men du skal give hende nogle rammer, som hun kan vælge indenfor.
For at kunne sætte rammerne op, kræver det, at du faktisk ved det og har taget stilling til, hvad du mener. Det er svært for mange voksne og noget af det, jeg ofte hjælper mine klienter med i 1:1 vejledning.
Men selvom det er svært, er der rigtig meget læring og udvikling i det for både børn og voksne.
Rammer for mad og måltider kan fx være:
- Der skal spises morgenmad, men du bestemmer hvornår. Her kan din datter selv vælge og mærke efter, hvad hun har det bedst med. Vil hun helst spise morgenmad kl. 7 inden skole eller i 10-pausen.
- Maden skal give mæthed. Her kan din datter vælge, hvad maden skal være. Der er mange muligheder for at vælge mad, som mætter, for eksempel en fyldig pastasalat, en sandwich, en skål havregryn med frugt eller måske en banan og en håndfuld nødder.
- Alle i familien skal lave sin egen madpakke. Her har du rig mulighed for at give din datter medbestemmelse og gode muligheder for at tage stilling og vælge noget, som hun bryder sig om. Dit ansvar er så rammerne – bl.a. at sørge for, at den mad, hun gerne vil have med i madpakken er tilgængelig for hende.
Man behøver ikke at spise brød
Du skriver, at du savner opskrifter på brød – men hvad med din datter, hvordan har hun det med sin mad?
Savner hun brød? Eller har hun det fint med at spise noget andet end brød?
Kun hvis der er en potentiel sundhedsrisiko (at hun fx. er undervægtig, har en spiseforstyrrelse eller at hun har andre diagnoser), skal du ”tvinge” hende til at spise noget bestemt eller lokke hende. Og er der en sundhedsrisiko, er det vigtigt at I får hjælp fra en diætist. Jeg går ud fra, at der ikke er nogen specifik sundhedsrisiko, når du ikke skriver det.
Din datter behøver ikke at spise brød.
Man kan sagtens leve et godt og sundt liv uden at spise brød. Men det kan være svært for os at vænne os til den tanke, fordi brød er så stor en del i vores liv og kultur.
Det er vigtigt at børn får kulhydrater, men de behøver ikke komme fra brød. Hvis du er bekymret for, at hun får kulhydrater nok, kan du for eksempel sætte en ramme, som hedder “Dine tre hovedmåltider skal indeholde enten brød, pasta, kartofler eller andet, der indeholder kulhydrater“. Derfra kan hun selv tage stilling til, om det skal være brød eller noget andet.
Da jeg selv blev mor til et glutenfrit barn, begyndte vi at lave mange vafler som kompensation for brød. Vi havde nemlig også svært ved at bage eller købe ordentligt brød.
Vi spiste fx sunde glutenfri morgenmadsvafler banan og havregryn og lavede glutenfri spinatvafler til madpakken.

Inspiration til glutenfrit brød
Hvis din datter savner det gode brød, synes jeg, I skal sætte alt ind på enten at lære at bage godt glutenfrit brød eller finde ud af, hvor der er en bager i jeres område, som tilbyder smagsfuldt og sundt glutenfrit brød. Så det ikke handler om at lokke hende, men det i stedet bliver et samarbejde imellem jer, hvor du som forælder hjælper hende med at opfylde hendes behov og ønsker – i stedet for at lokke hende.
Det er vigtigt, at det brød, som din datter spiser, indeholder den næring, som hun har brug for. Det gør de fleste brød fra supermarkederne desværre ikke. Derfor vil jeg anbefale jer (hvis I køber jeres glutenfrie brød) at gøre det i en helsekostbutik eller hos en bager, der bruger rene glutenfrie meltyper og ikke færdigblandinger eller hvedestivelse. Du kan læse mere om næringsværdien i glutenfrie brød fra supermarkeder her.
Har I lyst til at bage selv, kan jeg anbefale jer at starte med min gratis e-bog, som du kan finde her. Start gerne med havrebollerne, rundstykkerne eller rugbrødet. Der er nemlig en høj succesrate.
Har I brug for flere gode opskrifter, kan jeg anbefale grove glutenfri sandwichstykker, som du finder her.
Endelig kan I sætte Knæk Koden til Glutenfrit Brød på ønskelisten, hvor jeg har samlet alle mine gode og gennemtestede opskrifter. Her forklarer jeg Strutkurmetoden og succes til glutenfri bagning i fire trin, som er lige til at følge. Alle opskrifter er udviklet med sundhed for øje, så de kan indgå i en sund hverdag – for hele familien, hvis I ønsker det.
Derfor er det svært at bage glutenfrit brød
Det kan være rigtig svært at bage glutenfrit brød, men faktisk handler det ”kun” om, at vi aldrig har lært hvordan.
Normalt er det gluten, der sørger for, at brødet får den luftige struktur, og at det ikke falder sammen og bliver klægt. Derfor er det vigtigt, at glutenfrie opskrifter er optimeret sådan, at de indeholder ingredienser, der netop kompenserer for den effekt, som gluten har i normalt brød.
Jeg har udviklet Strukturmetoden, om netop kompenserer for den effekt, som er svær at genskabe i brød uden gluten. Jeg udvikler alle mine gærdejsopskrifter efter Strukturmetoden (både på kurser, hjemmesiden og i bogen Knæk Koden til Glutenfrit Brød).
Og netop fordi jeg bruger Strukturmetoden, som giver rigtig lækkert glutenfrit brød, oplever mange familier, at de med opskrifterne kan bage brød, som hele familien har lyst til at spise.

Teenager med cøliaki
Jeg tror, at de fleste forældre til teenagere med cøliaki kan genkende din frygt, frustration og ærgelse over, at din datter slækker på sin diæt. Det er enormt hårdt at se på, at ens datter udsætter sin krop for noget, som potentielt er sygdomsfremkaldende. Men faktum er, at hun er 14 år og du kan ikke styre, hvad hun gør, når hun ikke er hjemme. Og her er vi igen tilbage til problematikken om, at du måske tager (for meget) ansvar for noget, som du faktisk ikke kan styre.
Igen er din datter nødt til at føle ejerskab over situationen, før situationen vil kunne ændre sig. Du kan også fint sætte nogle rammer her, men det er vigtigt, at din datter føler at hun har handlemuligheder inden for rammerne. Ellers vil du fortsat opleve, at hun snyder og bryder rammerne.
Du skal acceptere og anerkende, at din datter er teenager, og at hun ikke nødvendigvis gør det, du ønsker, hun skal gøre. Det er ikke det samme som at give hende lov til at spise brød med gluten. Men du kan ikke styre, hvad hun gør, når hun ikke er hjemme. Og hun vil muligvis snyde, selvom du forbyder hende det.
Fokuser på dét, som du selv kan ændre
Hvis du ser på, hvad andre teenagere gør, så gør de også ting, som ikke er smarte og som også udgør en sundhedsrisiko. Muligvis ikke i samme grad som, hvis man har cøliaki. Men du har samme forudsætninger for at bestemme, hvad din teenager foretager sig som alle andre forældre til teenagere. Og det er det, du kan styre og derfor det, du kan arbejde med og ændre på.
Hvis din datter mærker, at du slapper mere af ved situationen og ikke hele tiden forsøger at fikse det, vil hun sandsynligvis begynde at tage mere ejerskab. Det er ikke noget, der sker fra den ene uge til den anden – og jeg forstår, at det kan være meget svært at slippe tøjlerne. Du skal selvfølgelig ikke slippe ansvaret for din datters levevis – hun er trods alt stadig et barn og du har ansvaret for hende. Men du skal bekymre dig mindre om det, som du faktisk ikke kan ændre og som ikke er livsvigtigt. Gør du det, vil din datter helt sikkert mærke det.
Jeg synes, det er en rigtig god ide at deltage på mit børnekursus. Her får I redskaber til at bage godt brød, som hele familien kan nyde. Jeg oplever også, at mange deltagere faktisk bliver afklaret med mange svære ting, som fylder for dem blot at være sammen med andre i samme båd og måske lige vende det med mig i løbet af dagen.
Jeg håber, du kan bruge noget af mit svar. Husk, at ændringer tager tid – så alt det, jeg har anbefalet tager tid at integrere i jeres hverdag.
Bedste hilsner,
Karina

Karina Baagø står bag brevkassen og Glutenfri Familie. Her deler hun dagligt viden, redskaber og brugbare fif til livet med glutenfri diæt.
Karina har en professionsbachelor i ernæring og sundhed, er selv mor til et glutenfrit barn og har siden 2016 vejledt glutenfrie familier og holdt kurser i glutenfri bagning.
Har du noget på hjertet? Et godt tip? Eller kender du situationen? Skriv din kommentar herunder.
Skriv et svar