Norske klejner uden gluten får alles tænder til at løbe i vand til julefesten!
Her får du en smagsprøve fra bestselleren Glutenfrie Årstider, som også rummer opskrifter på bl.a. pebernødder og honningkage uden gluten.
Norske klejner – Glutenfrie
- 4 dl mælk eller vand
- 50 g gær
- 2 spsk. fiberHUSK (den gule pakke – eller et andet mærke af fintmalede loppefrøskaller )
- 2 æg
- 100 g smeltet smør (alternativt 1 dl. olivenolie + 1 knivspids salt, hvis du ønsker dem mælkefrie)
- 80 g rørsukker
- ½ tsk. salt
- 1 tsk. vaniljesukker
- 2 tsk. kardemomme
- Revet skal af 1 citron (økologisk)
- 100 g majsstivelse
- 100 g majsmel
- 350 g fuldkornsrismel eller sorghummel
- 1 kg kokosolie eller palmin til kogning
- 200 g flormelis, lunt vand og revet skal af ½ økologisk citron til glasur
Klejner uden gluten – Sådan gør du
Start med at lune væsken (mælk eller vand), så det bliver håndvarmt og rør gær ud i heri.
Tilsæt derefter FiberHUSK eller fintmalede loppefrøskaller og rør massen kraftigt med din røremaskine, indtil det danner en meget tyk masse. Lad massen hvile i 10 minutter.
Tilsæt nu resten af ingredienserne lidt efter lidt, imens du rører på lav hastighed på din røremaskine. Når alle ingredienser er tilsat, æltes dejen igennem på høj hastighed i 5-8 minutter. Er dejen meget tynd (så formen ikke kan holde sig selv, når maskinen stopper), kan du tilsætte lidt mere mel. Men kun hvis den er meget tynd – ellers bliver den for tung!
Lad dejen hæve i 30 minutter.
Rul derefter dejen ud i en tykkelse på ½-1 cm. Brug lidt rismel på bordet, hvis dejen klistrer.
Skær dejen ud i firkanter (ca. 10 x 4 cm), gerne med en klejnespore, og skær et hul i midten af klejnen på den lange side. Vrid forsigtigt klejnerne og lad dem hæve 10-15 minutter, inden de koges.
Varm kokosolie eller palmin op til 170-180 grader og bliv ved med at holde temperaturen nogenlunde. Kog klejnerne 1-2 minutter på hver side og lad dem dryppe af på køkkenrulle.
Pynt klejnerne med citronglasurl, når de er kølet af.
Spis dem samme dag og frys resterne ned til en anden dag.
Du finder mange flere glutenfri opskrifter til jul og andre højtider i bestselleren Glutenfrie Årstider.
Læs mere om Karina Baagø her.
Karina
Hej Gry
Jeg har desværre ikke offentliggjort flere juleopskrifter endnu. Men hold endelig øje med side – måske kommer det inden jul. 😉 Du kan trygge på tagget “jul” eller vælge kategorien jul for at se alle juleopskrifter.
Bedste hilsner
Karina
Betina Sørensen
Jeg har lige lavet dine klejner, jeg fik en meget skrøbelig dej, men det lod sig gøre at koge dem og de smager dejligt:) Hcor længe kan de holde sig? Jeg har lavet en halv portion og der er mange, kan de mon fryses?
Karina
Hej Betina
De kan ikke holde sig specielt længe. Et par dage i køleskab – men de bliver jo mere tørre med tiden, lige som alt andet glutenfrit brød. De kan sagtens fryses, det ville jeg foretrække. 🙂
Kh Karina
Micky
Super opskrift
Mange tak
Karina Baagø
Dejligt at høre, Micky! Tak! 🙂
Lenette
Når nu der skal gær i, så bliver de ikke som norske klejner vel?
De bliver stadig som den gængse.
Hilsen
Lenette
Karina Baagø
Hej Lenette
Jo, det er norske klejner! Beklager, hvis det ikke fremgår – det får jeg lige skrevet til. 🙂
Kh Karina
Lenette
Tak for hurtigt svar.
Dina Funderskov
Hej Karina.
Vil du fryse klejne dejen, eller fryse de færdig stegte klejner ned? På forhånd tak 🙂
Karina Baagø
Hej Dina
Hvis du har brug for at fryse dem, vil jeg anbefale at fryse de færdige klejner uden glassur.
Kh Karina 🙂
Tommy
Super god dej. Men den skal ikke vrides. Den er til gengæld rigtig fin som norske klejner. Jeg ville dog ønske, at jeg havde puttet mindst dobbelt så meget krydderi i. De smager ikke af så meget.
Sonja Drejer
Hej Karina, hvorfor mon min dej knækker, når jeg vil vride klejnen?
Karina Baagø
Hej Sonja
Det kan der være flere grunde til og det er svært for mig at svare på, når jeg ikke har set dejen. 🙂
For det første skal du huske, at en glutenfri dej er helt anderledes end en almindelig dej. En almindelig dej er elastisk, fordi den indeholder gluten. Derfor er en glutenfri dej slet ikke så elastisk, som du kender en normal klejnedej, og den skal derfor også håndteres med mere let hånd.
Vil du have mere hjælp til din bagning, er du meget velkommen i min bagegruppe på facebook, som du finder her: https://www.facebook.com/groups/939086682901748
KH Karina 🙂
Gitte
Hvor mange bliver der ca af en portion?
Karina Baagø
Hej Gitte
Der bliver ca. 15-20 norske klejner af én portion. Og de kan sagtens fryses. 🙂
Kh Karina
Charlotte
Hej
Du skriver hvis man ikke, vil bruge smør
Skriver du oliven olie
Jeg ved godt vegansk smør opfører sig anderledes
Har du erfaring med det.
Da jeg ikke tåler laktose
Syndes bare det opfører sig meget anderledes når det bliver varmt
Vh charlotte
Karina Baagø
Hej Charlotte
Jeg er enig i, at det opfører sig anderledes. Det er jo et andet produkt, så det er naturligt. 🙂
Tåler man smør, vil jeg anbefale det, da det giver den bedste smag og konsistens til dejen. Men du kan fint bruge vegansk smør eller olivenolie i stedet for – det er ikke afgørende for at opskriften lykkes med godt resultat.
Kh Karina